DOG DANCING Heelwork To Music som officiel konkurrence-sport Tekst: Emmy Marie Simonsen

DKKs officielle HTM regler
I forhold til de regler, der blev brugt ved Border Collie Klubbens konkurrence i oktober, så er DKKs nye regler tættere på de engelske regler og især i HTM klasserne er der en del ændringer.
Der er stadig 2 discipliner; Heelwork To Music (HTM) og Freestyle. DKK har også regler for 6+ klassen, men den er uofficiel, hvilket betyder at resultaterne fra 6+ ikke bliver registreret nogen steder. Den vil dog stadig blive tilbudt på de fleste DKK konkurrencer som en slags "for sjov klasse".

De generelle regler
De generelle regler er den del af reglerne, der beskriver alt det, der ikke er specifikt for enten HTM, Freestyle eller 6+. De fleste af disse regler er logiske og giver ikke anledning til de store misforståelse. Jeg vil derfor nøjes med at gå i dybden med de af reglerne, der kan vække tvivl. Alle DKKs HTM regler kan læses i deres fulde længde på adressen: http://www.dansk-kennel-klub.dk/992.

Klasser, oprykning, godkendelse og Championtitler
Inden for både HTM og Freestyle vil der fremover blive konkurreret i 3 klasser. Klasse 1 er begynder klassen og det er den man stiller op i ved de første konkurrencer, indtil man får samlet point nok til at rykke op i kl. 2 og senere kl. 3.
For at opnå point, skal to krav være opfyldt:
1. Ens program skal godkendes.
2. Man skal placerer sig mellem de 5 bedste i klassen.

For at få godkendt sit program skal man opnå mindst 60% af de mulige point inden for de 3 kategorier "Udførelse", "Sværhedsgrad" og "Musik og fortolkning". Bemærk at det ikke er nok at få 60% af de mulige point i alt. Hvis man kun har f.eks. 55% af pointene i en af kategorierne, godkendes programmet ikke. Man kan altså ikke opnå godkendelse af et program, hvor man har super høj sværhedsgrad og udfører det fantastisk flot, hvis ikke man også har tænkt over fortolkningen.
Rent praktisk betyder det, at man skal opnå mindst 6 point i hver kategori for at få godkendt programmet.

Reglen for godkendelse er der for at sikre en vis kvalitet hos de ekvipager der rykkere videre i klasserne. Hvis der ved en konkurrence kun er 4 hunde i en klasse, er det ikke ønskeligt at 4. vinderen får 2 point, med mindre dennes program faktisk har en god kvalitet.
Reglen om at man skal opnå 60% af pointene i samtlige kategorier og ikke blot 60% i alt, er der for at fremme de "hele programmer", altså programmer, der indeholder alt det et HTM program bør indeholde.

Hvis man opnår godkendelse og samtidig placerer sig mellem de 5 bedste i klassen, så får man oprykningspoints. Vinderen af klassen får 5 point, 2. vinderen får 4 point, 3. vinderen får 3 point, 4. vinderen får 2 point og 5. vinderen får 1 point. For at rykke videre til næste klasse, skal man samle mindst 10 point. Jeg skriver mindst 10 point, fordi man jo godt kan samle mere. Hvis man rykker op med en 2. vinder, en 3. vinder og en 1. vinder placering, så opnår man i alt 12 point.
Selv om man har mere end 10 point når man rykker op, kan man ikke overføre sine point til næste klasse. Point opnået i klasse 1 tæller kun til oprykning til kl. 2 og point opnået i kl. 2 gælder kun til oprykning til kl. 3.

Når man kommer op i kl. 3, bliver det for alvor spændende. Så skal man nemlig til at kæmpe om certifikaterne. Den bedste kl. 3 hund, der ikke allerede er champion og som får godkendt sit program vinder certifikatet. Når en hund har 3 HTM certifikater opnår den titlen Dansk HTM Champion eller DKHMCH og når en hund opnår 3 Freestyle certifikater opnår den titlen Dansk Freestyle Champion eller DKFSCH. Hunde uden stamtavle opnår samme titler, blot med ordet Mester i slutningen i stedet for Champion.
Certifikaterne følger hunden og ikke ekvipagen, så selv om en hund skifter handler, skal den ikke starte forfra med at samle certifikater.

Man kan ikke stille op i en lavere klasse end man er kvalificeret til og man kan ikke stille op i en højere klasse end man er kvalificeret til.

Resultatbog
For at holde styr på alle disse point og certifikater, så skal hver hund have en resultatbog. Det er en blå DKK LP resultatbog påstemplet HTM på forsiden. Man kan ikke bruge sin almindelige LP bog. Vil man dyrke både HTM og LP skal man have 2 forskellige bøger - en til hver disciplin. Resultat bøgerne købes hos DKK og koster 50 kr..

Rekvisit eller hjælpemiddel?
Noget der ofte skaber forvirring, er reglerne om hjælpemidler og rekvisitter. Hjælpemidler er ikke tilladte, men man må bruge en rekvisit i programmet.
Forskellen på et hjælpemiddel og en rekvisit er, at hjælpemidlet får hunden til at arbejde bedre, end den ellers ville have gjort. F.eks. en bold i hånden på handleren, som får hunden til at være mere tændt, en target stick som f.eks. forbedre hundens fri ved fod position eller en target plade, der bruges til at sende hunden et bestemt sted hen.
En rekvisit er en genstand, som indgår i et eller flere af hundens tricks og som hunden ikke kunne udføre uden rekvisitten. F.eks. en kurv, som hunden springer op i, en blomst som hunden bærer i munden eller en target stick som hunden springer over.
En target stick vil altså være tilladt i visse situationer og ikke i andre. Det afhænger af hvordan den bruges. Hvis den indgår naturligt i programmet og i et eller flere tricks, så er det en rekvisit og dermed helt i orden. Hvis den kun forbedre hundens arbejdsindsats er det et hjælpemiddel og må ikke medbringes i ringen.

Ofte har en rekvisit en eller anden betydning for fortolkningen af musikken. F.eks. har jeg selv en tryllestav (target stick) i mit Harry Potter program og Mugge Pinner har en rose i sit Phantom of the Opera program.
Der er ikke noget krav om, at rekvisitten skal indgå i fortolkningen, men naturligvis er det ønskværdigt, hvis man kan se en eller anden mening med den, andet end hunden udfører nogen af sine tricks omkring dem.

Første bedømmeren
Som de fleste nok ved, så bedømmes en HTM konkurrence af 3 bedømmere. En ekvipages endelige point tal er et gennemsnit af de 3 bedømmeres point.

Det nye der er indført i forbindelse med, at DKK har godkendt HTM som en officiel sport er, at den ene bedømmer inden konkurrencen udpeges første bedømmer. Første bedømmeren har i virkeligheden ikke ret mange opgaver, men det er alligevel vigtigt, at der er en.

Først og fremmest er det første bedømmeren, der skriver resultat bøgerne under. Men derudover er det også første bedømmeren, der har det afgørende ord i ethvert tvivlstilfælde, hvor de 3 dommere ikke er enige.

I tilfælde af pointlighed, der ikke kan afgøres efter de øvrige regler for pointlighed, er det også første bedømmeren der afgøre hvem der vinder.

Hunden gør!
Det er ikke ønskværdigt hvis hunden gør under programmet. Det ødelægger helhedsindtrykket og forstyrre musikken. Derfor trækker gøen ned - i visse tilfælde ret meget endda!
Derfor skal alle, I der har gøende hunde, i gang med at træne det væk. Jeg har selv store gø-problemer med min Border Collie Whisper, men jeg har fået en træningsmetode fra England, der ser ud til at virke, så jeg vil benytte lejligheden, til at bringe ideen videre.

Når jeg træner med Whisper og han i sin iver kommer med et vuf, så stopper jeg ham straks med en "Stop!" kommando, kalder ham hen til det sted hvor jeg vil have ham og beder ham sætte sig. Ikke noget med at blive gal eller skælde ud, bare "stop!", "kom!", "sit!". Så vender jeg ryggen til ham og går væk (5 - 10 meter). Jeg bliver væk i 2!!!! minutter. 2 minutter føles som lang tid, så jeg kigger altid på mit ur, for at sikre, at jeg ikke går tilbage for tidligt.
Når de to minutter er gået, går jeg hen til ham, kalder ham på plads (eller hvad han nu skal) og går tilbage i træningen til 30 sekunder før vuffet kom. Jeg gentager alt som jeg gjorde det lige før han sagde vuf og hvis han klarer at passerer det sted, hvor han før blev så ophidset, at han ikke kunne holde sin gøen tilbage, så klikker jeg og belønner MEGET! Hvis han igen gør, så gentager jeg proceduren indtil han er i stand til at passerer stedet uden at gø.

Teorien bag princippet er, at hunden gør fordi den tænder og gerne vil lave det den er i gang med. Så straffen for at gø er, at den mister rette til at gøre det. Budskabet til hunden skulle gerne være "Hey makker, hvis du gør, så får du ikke lov til at lave det du gerne vil - hvis du ikke gør, så har vi det til gengæld sjovt sammen".

Det har udøvet mirakler for Whisper! Ikke at jeg kan love, at I aldrig hører ham gø i en HTM ring igen, men vi er i hvert fald på rette vej…

Heelwork To Music
Som tidligere nævn, er HTM reglerne dem der er lavet mest om. Det er de fordi, der jo skal være en mening med at have 2 discipliner. Hvis der ikke er forskel på HTM og Freestyle, kunne vi lige så godt nøjes med at have en disciplin og sådan som de gamle regler var udformet, var det faktisk ikke altid til at se, om det var et HTM eller Freestyle program man overværede.

Ifølge DKKs officielle regler, skal et HTM program bestå af mindst 75% fri ved fod. Det betyder imidlertid ikke, at programmet behøver at blive kedeligt, for fri ved fod i HTM er ikke det samme som fri ved fod i DKKs lydighedsprøver.

Positioner
Inden for HTM findes der 5 forskellige fri ved fod positioner og disse kan udføres forlæns og baglæns samt med div. vendinger, så i virkeligheden er der rigtig mange muligheder.
De fem positioner er:
· Med højre skulder ud for handlerens venstre ben.
· Med venstre skulder ud for handleren højre ben.
· Mellem handleren ben, med begge skuldre ud for handleren ben.
· Foran handleren med siden til handleren.
· Bagved handleren med siden til handlerne.

Desuden siger reglerne:
Disse positioner skal kunne bibeholdes under bevægelse, uden at hunden hopper eller krabber sidelæns for at følge handleren.
Hunden bør ikke gå i to spor under fri ved fod.
Hunden skal bibeholde samme afstand til handleren i alle brugte positioner - går den f.eks. med skulderen 5 cm. fra handleren ben i fri ved fod på venstre side, bør den ikke have større afstand til handleren i andre positioner.
Hunden skal bevæge sig i samme retning som handleren.
Hunden skal følge handleren i hvilket som helst tempo handleren bevæger sig i.

Med højre skulder ud for handlerens venstre ben Denne position er det man regner som fri ved fod i de traditionelle lydighedsprøver og de fleste hunde er forholdsvis sikre i den. Det man skal være opmærksom på er, at hundens krop skal være ligeud rettet og parallel med handleren krop, således at hunden går i et spor.
Med venstre skulder ud for handleren højre ben Dette er samme position som traditionel venstre fri ved fod blot udført på højre side.
Mellem handleren ben, med begge skuldre ud for handleren ben Her går hunden inde mellem handleren ben. Sådan som positionen er beskrevet i reglerne, kan hunden gå med hovedet i samme retning som handleren eller i modsat retning. Dog skal hunden bevæge sig i samme retning som handleren. Derfor må hunden, hvis den har hovedet i modsat retning end handleren, gå baglæns hvis handleren går forlæns og omvendt.
Foran handleren med siden til handleren I denne position står hunden foran handleren på tværs af handlerens krop med siden til handleren. Den kan havde hovedet rettet mod højre eller venstre. Hundens krop skal også her være ligeud rettet. Desuden skal man være opmærksom på, at hunden skal bevæge sig i samme retning som handleren og derfor må handleren bevæge sig sidelæns. Bevæger handleren sig forlæns eller baglæns, må hunden bevæge sig sidelæns.
Bagved handleren med siden til handlerne Dette er samme position som den ovenstående, blot er hunden her bagved handleren og ikke foran.

At indlærer de nye positioner
Min erfaring er, at handleren finder de nye positioner mere akavede og unaturlige end hunden. Jeg lærer mine hunde en position ad gangen. Når den har ret godt styr på den ene position (dvs. kender kommandoen og selvstændigt kan indtage positionen blot med verbal kommando og evt. et håndtegn), starter vi på den næste, samtidig med at vi stadig forbedre og finpudser den første.

Det er ikke meget anderledes end den traditionelle venstre fri ved fod, som man også bliver ved med at forbedre og finpudse gennem hele hundens liv.

Jeg starter med at indlærer positionen mens jeg står stille. Jeg giver kommandoen samtidig med at jeg lokker hunden ind i den ønskede position.
Min højre fri ved fod hedder f.eks. "heel". Jeg giver "heel" kommandoen samtidig med, at jeg ved hjælp af en godbid lokker hunden ind på min højre side. Når hundens krop er i præcis den stilling, jeg fremover ønsker at den skal indtage, når den hører heel kommandoen, så klikker jeg og belønner. Gradvist gør jeg hjælpen mindre og mindre, så hunden i højere grad selv skal finde den ønskede position for at få klikket. Til sidst er det nok at sige "heel" og så indtager hunden selv den korrekte højre fri ved fod position.

Når jeg har opnået det, begynder jeg at flytte mig lidt rundt. Jeg får hunden i heel position og rykker så et lille skridt til venstre samtidig med at jeg gentager heel kommandoen. Det skulle gerne få hunden til at forsøge at indtage den korrekte position igen og dermed har den taget sit første skridt højre fri ved fod.

Jeg udbygger det, så jeg kan tage flere skridt i alle mulige retninger/vendinger og jeg begynder at gå ligeud og baglæns i længere strækninger. Har man været grundig med indlæringen af de første skridt, så går det rigtig hurtigt, når først man når hertil.

Jeg lærer ikke mine hunde at sætte sig ned når jeg stopper, sådan som man gør i traditionel fri ved fod. Hvis ikke hunden har lært at sætte sig, så slipper man for en hund, der får en stødvis langsom gang, fordi den er i tvivl om hvorvidt den skal sætte sig eller ej. Desuden mener jeg at det i mange tilfælde gør programmet mindre flydende, hvis hunden sætter sig hver gang handleren stopper. Har jeg i visse situationer brug for, at den sætter sig, kan jeg jo bare give en sit kommando. Man må bruge alle de kommandoer man vil i HTM.

Til gengæld forsøger jeg at lærer min hund at være uafhængig af hvor mine hænder er når den går fri ved fod. Det giver mig frihed i forhold til fortolkning af musikken og sammensætning af program, når hunden ikke har behov for, at mine hænder er et bestemt sted.

2 meters reglen
Bortset fra mængden af fri ved fod, så er det der kendetegner HTM, at hunden arbejder tæt på handleren. Den må på intet tidspunkt være mere end 2 meter fra handleren. Er den det, medfører det point fradrag.

Pointsystemet
Man kan få max. 30 point i alt i et HTM program. Disse 30 point er fordelt i 3 kategorier, hvor man kan få 10 point i hver. De tre kategorier er som tidligere nævnt "udførelse", "sværhedsgrad" og "musik og fortolkning".

Udførelse
Pointene i denne kategori gives for samarbejde mellem hund og handler, at programmet er sammensat og udført således at det er flydende at se på og så publikum bevarer interessen hele programmet igennem. HTM er show og det er bla. det der lægges vægt på i denne kategori.

"At hund og fører er opmærksomme på hinanden" er en af de første sætninger i denne kategori. Det er formuleret på den måde, for at understrege at hunden naturligvis skal være opmærksom på handleren, men handleren skal også være opmærksom på hunden. Mange hunde bliver utrygge når de kommer ind i en hal, hvor der står en kødrand af publikum og stirrer på den og musikken virker høj og rungende. I en sådan situation er det ønskværdigt, at handleren støtter sin hund og viser hensyn til den. Evt. må man improviserer lidt, så programmet tilpasses hundens formåen i den situation. Og så kom igen næste gang der er indendørs konkurrence, for øvelse gør mester og måske er det netop der du kan gennemføre det program, som du havde planlagt hjemmefra.

Under udførelse er der et enkelt point til "Fokus på hunden". Det betyder, at det er hunden der skal være i midtpunkt i programmet, ikke handleren. Rent praktisk kan man sige, at hvis publikum og dommere flytter blikke fra hunden eller ekvipagen og fokuserer udelukkende på handleren, så er det en fejl.

Det eneste rigtig nye i denne kategori er "Show Quality". Her er point for hvor meget programmet appellerer til publikum og dommere - ganske enkelt hvor underholdende, fejende og spændende programmet er!

Sværhedsgrad
I denne kategori gives der point for, hvor høj sværhedsgrad programmet har.

Der er ikke noget krav om, at der skal være tricks i et HTM program, men det kan anbefales alligevel at putte bare et enkelt trick ind et eller andet sted, for der er 1 point i denne kategori til sværhedsgrad samt antal af tricks.
Som sagt skal 75% af programmet bestå af fri ved fod. De sidste 25% af programmet kan bruges til div. tricks og bevægelser der binder programmet sammen og understøtter fortolkningen. Det handler om, at udnytte sine tricks, så de får programmet til at hænge sammen og gør det interessant og spændende at se på.

Ellers er der point til kvalitet af fri ved fod - hvor flot og præcist hunden arbejder - og sværhedsgrad af fri ved fod - hvor svære fri ved fod sekvenser der er flettet ind i programmet. For at øge sin sværhedsgrad kan man putte mange forskellige positioner ind i programmet, man kan øge tempoet og man kan arbejde med baglæns gang og vendinger.

I kategorien sværhedsgrad er der også point til "signaler". Det er vigtigt, at handlerens signaler/kommandoer til hunden er diskrete eller indbygget i koreografien, så de ikke virker skæmmende.

Musik og fortolkning
Denne kategori handler ikke så meget om hvad der sker på selve konkurrence dagen, men mere om det handleren har planlagt hjemmefra. Det handler nemlig om hvordan programmet er opbygget i forhold til musikken. Selvfølgelig har det der sker på dagen også betydning, for man kan have nok så flotte planer, men hvis ikke samarbejdet og timingen fungerer på selve dagen, så hjælper det ikke ret meget.

Fortolkningsdelen er delt op i to: "Fortolkning af musik" og "Passer øvelserne til musikken?"
Man kan sige, at "Fortolkning af musik" er den følelsesmæssige del af fortolkningen og "Passer øvelserne til musikken?" er den mere praktisk del.

"Fortolkning af musik" handler om, at det hunde og handler gør, skal udtrykke de følelser og de stemninger som musikken udtrykker. Sørgeligt eller følelsesladet musik skal illustreres med udtryksfuld optræden, ligesom livlig, glædesfyldt musik bør udløse muntre bevægelser.

"Passer øvelserne til musikken?" handler om, at det hund og handler rent faktisk gør, tager udgangspunkt i musikken. Kommer der f.eks. en lille trille i musikken, kan hunden rulle eller tage en runde om handleren eller noget andet, der viser, at man har bemærket den lille trille. Eller kommer der et brat stop ved en pause i musikken, kan hunden også lave et brat stop i en bevægelse. Det er her man for alvor kan se, at programmet passer til den musik det er lavet til. At man ikke bare kunne tage et hvilket som helst stykke musik og lægge bag ekvipagens optræden, men at deres optræden er opbygget ene og alene til det specifikke musik, som handleren har valgt.

De sidste point i denne kategori gives til "Passer musikken til hunden?". At det musik man har valgt underbygger hunden bevægelser. Det betyder ikke, at en hund altid er nødt til at arbejde til samme type musik eller musik med samme rytme. Man kan jo godt træne en hund til at arbejde hurtigere eller langsommere end den naturligt gør. Det har agility og lydigheds handlere gjort i årevis (fremmet hurtigere tempo - der er vist ikke ret mange LP og AG handlere, der har forsøgt at få hunden til at arbejde langsommere og roligere, men det kan godt være relevant inden for HTM). Og når hunden behersker flere tempi, så har man også flere muligheder for frit at vælge musik.
Det dommerne dømmer på dagen er ikke hvorvidt det musik handleren valgt passer til hundens medfødte arbejdsstil, men om det passer til den arbejdsstil, som ekvipagen præsenterer på dagen!

Freestyle
Hvor der i HTM var krav om en vis mængde fri ved fod, så er der i freestyle krav om et bestemt antal tricks. Jo højere op i klasserne hunden kommer, jo flere tricks skal dens program indeholde.

I freestyle er der ingen 2 meters regel. Så længe hunden bliver inde i ringen, må den være så tæt på eller langt fra handlere som man ønsker.

"Udførelse", "Sværhedsgrad" og "Musik og fortolkning"
I kategorierne "Udførelse" og "Musik og fortolkning" er pointene og det der lægges vægt på, det samme som i HTM. Men i "Sværhedsgrad" adskiller de to discipliner sig en hel del.

Der er ingen krav om fri ved fod i et freestyle program, men det kan godt betale sig at lægge lidt in alligevel, for der er 1 point i freestyle klasserne til "Sværhedsgrad og kvalitet, fri ved fod".

Hvor der kun er 1 point til fri ved fod, så er der i alt 6 point til tricks fordelt på 3 point til "Udførelse og antal tricks" og 3 point til "Sværhedsgrad, tricks".

"Udførelse og antal tricks" handler om, at hunden skal være sikker i de tricks man vælger at vise. Den skal udføre dem med lethed, så det ikke går ud over programmets flow.
Det er også her man bliver belønnet for at have en passende mængde tricks i sit program, så programmet hverken kommer til at virke overfyldt eller kedeligt. Der skal være den mængde tricks i programmet som musikken kan bærer og som musikken inspirere til. Og naturligvis skal der være mindst det antal som reglerne foreskriver.

"Sværhedsgrad, tricks" siger vel sig selv… Jo svære tricks man putter ind i sit program, jo højere point får man.

Trick eller fri ved fod?
Jeg får ofte spørgsmål om hvordan man ved hvad der regnes for tricks og hvad der regnes som fri ved fod. Efter de nye regler er det ret simpelt, fordi det er så nøje beskrevet hvad der regnes som fri ved for. Og reglen siger, at alt hvad der ikke er fri ved fod regnes som tricks.
Hvis du kan finde dit "trick" i beskrivelsen af fri ved fod (f.eks. at hunden sidder eller står mellem handleren ben), så er det altså ikke et trick og ellers er det.
Der er ingen krav om hvad et trick kan være. Kun fantasien sætter grænser, så lad os se nogle flotte, fantasifulde programmer i konkurrence ringene i 2006.

6+
Som nævnt i starten af artiklen, så er 6+ en uofficiel klasse, men fordi den vil være der ved de fleste DKK konkurrencer, er der stadig et officielt regelsæt for den.

Klassen hedder 6+ fordi der skal være mere end 6 ben i ringen ad gangen. Dvs. mere end 4 hunde ben og 2 menneske ben. En 6+ gruppe kan bestå af 2 handlere og 1 hund, 2 hunde og en handler, 5 handlere og 5 hunde osv. osv. Kun fantasien og ringarealet sætter grænser for sammensætningen af gruppen.

Reglerne adskiller sig ikke meget fra Freestyle reglerne, men i 6+ er der hverken krav om et bestemt antal tricks eller en fast procentdel fri ved fod. Så længe man bliver inde i ringen, har man fri hænder.

Til gengæld lægges der vægt på, at gruppen arbejder harmonisk sammen og at der er en mening med samtlige gruppemedlemmer deltagelse i gruppen. Tricks og fri ved fod skal være synkrone