 |
DOG
DANCING Tekst: Emmy Marie Simonsen |
 |
Der er vist ikke ret mange aktive konkurrence hundefører, uanset hvilken sport der er tale om, der ikke har prøvet at stå fuldstændig uforstående overfor de point eller den udtalelse dommeren har givet. Det er ikke altid i negativ retning, det kan også være en glædelig overraskelse at se sin dommerseddel, men det ville nu alligevel være rart med lidt indblik i hvorfor der dømmes som der dømmes og hvad det er dommerne kigger på.
Jeg vil derfor prøve at give et lille indblik i hvad det er HTM dommerne kigger efter når de dømmer. Et lille indblik, for at gå i dybden med alle de aspekter, der er i at dømme denne sport, ville kræve en hel bog. De regler og retningslinjer, som tydeligt og utvetydigt fremgår af DKKs regler for HTM og Freestyle, har jeg valgt ikke at gå videre i dybden med her. Reglerne kan læses her.
Inden for de fleste hundesports discipliner er én dommers beslutning gældende. Sådan er det ikke inden for HTM. Her er der altid 3 dommer, eller bedømmere som de officielt hedder, der dømmer konkurrencen uafhængigt af hinanden og uden at tale sammen. De tre bedømmeres point lægges sammen og deles med 3. Dermed bliver det endelig pointtal et gennemsnit af de 3 bedømmeres point.
Det er en god ting at det er sådan, for lige meget hvor veluddannet en HTM bedømmer er og hvor mange retningslinjer og regler der dømmes efter, så er en del af bedømmelsen subjektiv. Bedømmerens smag og skøn spiller ind. Sådan må det nødvendigvis være, for HTM er kunst – lige som alt andet dans – og det vækker følelser som tilskueren gerne skulle reagerer på.
Det, at der er 3 bedømmere skal sikre, at det trods alle menneskelige faktorer, alligevel er den rigtige ekvipage der vinder.
Bedømmernes retningslinjer
For at gøre bedømmelserne så objektive som muligt, så har bedømmerne forskellige retningslinjer, som skal overholdes og sikre, at der dømmes efter samme kriterier for alle hunde.
Den vigtigste af disse retningslinjer er naturligvis de officielle regler for HTM og Freestyle. Bedømmerne kan disse regler på fingrene og der holdes jævnligt bedømmer møder, hvor reglerne og deres fortolkning diskuteres, så alle bedømmere forstår reglerne på samme måde.
Et andet vigtigt dokument er ”Bedømmer vejledningen”, der indeholder retningslinjer for hvordan den enkelte fejl vurderes, således at alle trækker det samme (mere eller mindre) for samme fejl.
Niveau i de forskellige klasser.
Når en HTM bedømmer ser et program vurderes programmet i forhold til hvad der forventes i den givne klasse. I klasse 1 accepteres en del kiks, mangelfuld fortolkning og der stilles ikke de store krav til sværhedsgraden. De grundlæggende tricks som zig zag, twist, rulle og bakke er rigeligt.
Man kan altså klare sig glimrende med et program i klasse 1 og derefter få et chok når man præsenterer samme program i klasse 2, hvor forventningerne pludselig er højere. Et fint klasse 1 program er ikke nødvendigvis godt nok til kl. 2 og et vindende kl. 2 program ikke altid godt nok til klasse 3.
For at bestå en klasse – og have mulighed for at optjene oprykningspoints – skal hunden have mindst 60% af de mulige points i hver af de 3 kategorier ”Udførselse”, Sværhedsgrad” og ”Musik og fortolkning”. Dvs. at den skal have et gennemsnit fra de 3 bedømmere på mindst 6 point i hver kategori.
Derfor er 6 point middel karakteren når der bedømmes. 6 er en glimrende karakter, der betyder at ekvipagen lever op til det der forventes af den i en given klasse. Hvis ekvipagen klarer sig bedre end man forventer i klassen, gives over 6 og hvis der de klarer sig dårligere gives der under 6.
Mindre end 6 er ikke nødvendigvis dårligt. Det betyder bare, at der skal arbejdes lidt mere, før der er mulighed for at bestå og rykke op i klasserne.
Udførsel
Udførelsen er, kort fortalt, det der sker i ringen på dagen!
Hvor godt arbejder hund og handler sammen, hvor opmærksom er hunden på handleren signaler og handleren på hundens, udføres programmet uden synlige fejl og brud, er fokus rettet mod hunden eller handleren, er kommandoerne diskrete eller distraherer de helhedsindtrykket og hvor medrivende er det show der leveres?
Ønsker man at forbedre sine point for udførsel, er der et uomtvisteligt råd: træning, træning og atter træning. For at få et veludført program, der flyder og ikke præges af stop eller kiks, skal både hund og handler være 100% sikker på hvad de skal gøre hvornår. Den sikkerhed opnår man kun ved at træne.
Vær sikker på at træning er sjov og motiverende for hunden. Når vi taler udførelse, taler vi nemlig også Show Quality og her er det vigtigt at både hund og handler udstråler at de elsker det de laver og at de elsker at optræde. Dog dancing er show og Show Quality er en vigtig del af programmets udførsel. Det er absolut noget bedømmerne lægger vægt på.
Enhver dommer lader sig påvirke af et stort smil! Så sørg for at både du og din hund smiler mens I optræder. En ekvipage der stråler af selvtillid og glæde er mere interessant at se på end en der ligner en undskyldning for sig selv. Start allerede når du går ind i ringen for at hilse på dommerne. Hold hoved højt, gå med raske skridt og smil. Vis at du glæder dig til at vise dem hvad du kan og at du tror på det.
Det med at smile kommer ikke af sig selv – ikke for alle i hvert fald! Øv dig i en selvsikker entré. Når du kan gøre det alene hjemme i haven og foran spejlet, vil det være nemmere at gøre det til en konkurrence.
Hvor meget man end træner, så kommer der små fejl his og pist. Lad være med at lade dig gå på af dem. Fortsæt som om intet var hændt. Dommerne har formentlig set fejlen, så du behøver ikke gøre den tydeligere og tegne en stor tyk streg under den ved at ændre attitude eller udtryk. Bliv ved med at smile og dans videre som om intet var hændt.
En HTM bedømmer ser i høj grad på helhedsindtryk. Tænk over det, når du danser.
Der er visse ting man ikke ønsker at se i en dog dancing ring. Først og fremmest... Lad være med at holde hunden fast!
Hvis hunden står med poterne på din hånd, så lær den at stå der og bliv stående af sig selv. Tvang er ikke ønskværdigt og selv om hunden ser ud til at accepterer det og ikke finder det ubehageligt, så trækker dommerne point fra, hvis de ser at hundens poter (eller andet) holdes fast for at få den til at blive i positionen.
For nyligt så jeg en ekvipage, der lavede et trick, hvor hunden stod på bagben og handleren holdt den fast i det ene forben. Handleren drejede hunden drejede rundt, så den skiftevis stod med front og ryg mod handleren. Ideen var god og hunden så ud til at have det fint med det. Alligevel trak jeg for det og noterede i kritikken, at jeg ikke brød mig om det. Af to grunde…
1) Hvis hunden kom bagud og ikke var helt med i vendingerne, kunne handleren risikere at skade den, ved at dreje den rundt i forbenet.
2) Jeg kunne ikke vide om der kom en ekvipage senere på dagen, der lavede samme trick, men som havde trænet nok til at kunne udføre det uden at holde hunden fast. Skulle det ske, ville jeg få brug for at have 'ekstra' point til at belønne det.
Bedømmerne vurderer at hvis man er nødt til at holde hunden fast i en øvelse, så er øvelsen endnu ikke færdig indlært.
I det hele taget skal man undgå at holde hunden fast i programmet. Hvis den skal op på handleren, så træn den til selv at hoppe op og indtage den rette position.
Man ser ofte handlere efterlade hunden i en sit, stå eller dæk og derefter selv danser videre mens hunden bliver i positionen. Det er som regel ikke noget dommerne værdsætter. Vi ønsker at se hunden optræde eller hund og handler optræde sammen. Vi ønsker ikke at se handleren danse alene. Vær opmærksom på, at fokus bør være på hunden eller på ekvipagen - ikke på handleren alene!
Alle øvelser som hunden ikke ser ud til at kunne lide eller som den har fysisk svært ved at udføre skæmmer helhedsindtrykket og det vil trække fra i 'Udførsel'. Dog dancing skal være sjovt for både hund og ejer. Det er vigtigt for bedømmerne, at hunden har det sjovt når den optræder.
Kravene til udførslen stiger, jo højere man kommer op i klasserne. I HTM kl. 1 accepteres lidt uparallelle positioner, mens man i kl. 2 og især i kl. 3 slår en del hårdere ned på upræcist heelwork. Ligeledes vil man i Freestyle kl. 1 kunne få pæne point selv med flere missede trick. I kl. 2 og 3 forventer man ikke fejlfri programmer (vi ved alle at det perfekte ikke er opnåeligt), men i hvert fald flydende programmer, hvor kiks og fejl ikke er det der præger præstationen.
Sværhedsgrad
Når man snakker 'sværhedsgrad' er man nødt til at skelne mellem HTM og Freestyle. Det man gør for at øge sværhedsgraden i HTM er ikke det samme som i Freestyle.
Når en bedømmer vurderer sværhedsgraden, kigger han eller hun på det, der er planlagt hjemmefra. Koreografien – hvor svær er den, hvor meget indhold er der, hvor godt er den sammensat og kommer ekvipagen godt rundt i ringen.
I HTM skal 75% af programmet være Heelwork, altså fri ved fod i en af de 10 positioner rundt om handlere.
Er der mindre end 75% heelwork vil det trække ned og er der tydeligt mindre, vil det trække så meget ned, at programmet ikke kan bestå. Man vil altså få under 60% i 'Sværhedsgrad'.
Mængde af heelwork bedømmes i kategorien 'Sværhedsgrad, fordi det er en del af koreografien.
En anden ting, der med sikkerhed trækker så meget ned, at programmet ikke kan bestå er, hvis hunden kommer mere end 2 meter fra handleren. Reglerne i HTM siger meget klart, at hund og handler på intet tidspunkt må være mere end 2 meter fra hinanden. Sker det alligevel, er det ikke diskvalifikations grund, men programmet vil ikke kunne bestå.
Som regel vil for lang afstand mellem hund og handler blive 'straffet' i 'Sværhedsgrad', men hvis afstanden opstår, fordi hunden hænger så meget i sin heelwork, at den kommer mere end 2 meter bagud, så vil det trække fra i 'Udførsel'. At hunden hænger, har ikke noget med koreografien at gøre – det er bare en dårlig dag.
I klasse 1 handler det mest om at vise pænt heelwork med en glad hund, der udstråler at den kan lide at arbejde tæt på handleren. Det er fuldt tilfredsstillende at have en eller to positioner i sit program. Hellere få, veludførte positioner end mange upræcise.
Når man rykker op i klasserne stiger kravene imidlertid. I klasse 2 ønsker man at se flere positioner og i klasse 3 forventes det, at hunde kan arbejde i flere positioner og i forskellige retninger.
For at øge sin sværhedsgrad, kan man sætte heelwork ind, hvor hunden går sidelæns eller baglæns i de forskellige positioner.
Bemærk at de fleste bedømmere vurderer baglæns gang mellem handlerens ben til at være lettere end baglæns gang i de andre heelwork positioner. Det skyldes at handleren har et ben på hver side af hunden. Hunden er nærmest 'holdt fast' i den rette position, så den har ikke mulighed for at gå skævt eller komme ud af den parallelle position på samme måde som i de andre heelwork positioner.
Hurtige skift mellem positionerne og selvstændige skift belønnes i HTM. Bedømmerne ønsker ikke at se en kl. 2 eller 3. ekvipage, hvor det er handleren der drejer sig for at få hunden i en ny position. Hunden skal tydeligt vise at den kender de positioner der vises i programmet og at den selvstændigt er i stand til at indtage dem.
Temposkift er også med til at øge sværhedsgraden. Det er godt at se, at hunden er i stand til at holde positionerne i flere forskellige tempi.
I Freestyle ønsker man at se variation og originalitet.
Variation kan være variation af niveau, afstand og tempo.
Når vi snakker variation af niveau, så handler det om at få høje, lave og middel bevægelser ind. Høje bevægelser kan være at hunden står op ad handleren, at den springer eller at den sidder på ryggen af handleren. Alt hvad der får hunden op fra gulvet.
Lave bevægelser kan være kravlen, buk, ligge død, rulle eller bare en almindelig dæk – altså øvelser hvor hunden kommer ned under normalt niveau.
Middel bevægelser er bevægelser, hvor hunden er i sit sædvanlige niveau. Det kan være når den sidder 'pænt' (sidder på rumpen med poterne løftede), zig zag'er mellem handlerens ben, twister (drejer rundt om sig selv) eller bakker.
Også i HTM bør man arbejde i flere niveauer, hvis musikken 'beder om det', blot skal man huske at de 75% af programmet skal være heelwork og altså i middel niveau.
Niveauforskellene behøver ikke altid kommer fra hunden. Det kan også være handleren der hopper, kryber eller sidder ned.
I Freestyle er der ingen regler for hvor langt hund og fører må være fra hinanden. Faktisk er det ønskværdigt at ekvipagen demonstrere, at de ikke kun kan arbejde når de er tæt på hinanden, men også med afstand mellem sig. Ligeledes bør ekvipagen vise, at de både kan arbejde roligt og kontrolleret og også håndterer tempo og intensitet! Kan man skifte fra en følsom og smuk sekvens og så pludselig eksploderer i en tempofyldt springserie, vil bedømmerne ved dommerbordet smile.
I klasse 1 er gentagelser helt acceptable. Vi forventer ikke at hundene kan så meget når de stiller op til deres første konkurrencer. Men når man rykker op i klasserne, forventes der mere indhold. Pas på ikke at gentage samme tricks igen og igen. Ønsker man en lang zig zag, så varier den ved f.eks. først at gå til siden og derefter forlæns. Dermed brydes øvelsen op og den bliver ikke ensformig at se på. Vær original og fantasifuld. Tag udgangspunkt i musikken i stedet for blot at bruge de samme trick i en ny rækkefølge, når du laver nyt program. Selvfølgelig er der tricks der går igen, men hav også noget nyt med.
Hvis du har en rekvisit med i ringen, vil bedømmerne vurdere, hvor godt den er indarbejdet i programmet. Hvis den ikke bruges, kommer den til at virke distraherende på dommer og publikum. Den er hele tiden i vejen og den bliver aldrig brugt!
Sørg for at den indgår i hovedparten af jeres tricks og at du ved helt præcis hvor du skal gøre af den, når I ikke bruger den. Giv ikke bedømmerne mulighed for at spekulerer på hvorfor den er der.
Musik og Fortolkning
Fortolkningen af musik er meget vigtig når vi snakker dog dancing. Hvis ikke musikken fortolkes, er det ikke dog dancing, men blot en hund og dens ejer der hygger sig med et par tricks, mens musikken spiller i baggrunden!
Når bedømmerne vurderer fortolkning ser de på flere ting.
Først og fremmeste beslutter de om det hund og handlere gjorde passede til musikken. Var tempoet korrekt, bevægede de sig i takt til musikken, skiftede de stemning og niveau i forhold til musikken og fremhævede det de gjorde musikken.
Derefter ser de på om der så var steder i musikken der burde have været fremhævet, men som ikke blev det. Ignorerede ekvipagen oplagte temposkift, stemningsskift, klimakser eller andre triller og lyde, som burde have været fremhævet.
Ikke at fremhæve oplagte steder i musikken er lige så stor en fejl, som at gå imod musikken (altså gøre noget som ikke passer til musikken).
Husk når du planlægger din koreografi og gerne vil have flere niveauer ind i dit program, at det skal passe til musikken. Du kan ikke lægge lave bevægelser ind, hvis musikken ikke går ned. Meget moderne pop musik er ensformigt og uden de store temposkift og 'ups' og 'downs'. Det er meget svært at fortolke og meget svært at lavet et godt og varieret program til. Vælg musik med omtanke. Jo bedre din musik er, jo lettere og mere meningsfyldt bliver din fortolkning.
De følelser der udtrykkes i musikken skal genspejles i koreografien. Selv om jeg sagde tidligere at det er godt at smile i ringen, så kan der være musik hvor et stort smil er upassende. Bedømmerne ser på, hvor vidt ekvipagens optræden og udstråling matcher den stemning som musikken lægger op til.
Bedømmerne vurderer også om musikkens tema genspejler sig i programmet. Leder koreografi og kostume tankerne hen på den historie, som musikken fortæller?
Man behøver ikke nødvendigvis et stort kostume, der koster en masse. En bog i hånden når man optræder til 'Poetry in Motion' eller en paraply og en regnfrakke til 'Singin' in the Rain'. Hvis du ikke vil klæde dig ud, så klæd dig i det mindste på til lejligheden og vær opmærksom på, at bedømmerne vurderer om kostume (og evt. rekvisit) understreger fortolkningen.
I kategorien 'fortolkning' vurderes programmets kunstneriske udtryk. Det er her du skal vise hvem du er og det er her du blotter dine følelser. Vær ærlig og modig – det virker overbevisende på bedømmerne.
Happy Dancing :-)
Når du læser dette, kan det let virke som om, at HTM bedømmere kun sidder og venter på at ekvipagen begår fejl. Det er heldigvis ikke tilfældet. I langt de fleste tilfælde nyder de alle de flotte shows, som de får fornøjelsen af at overvære fra første parket. Så godt som alle de danske HTM bedømmere er selv aktive HTM konkurrence hundefører. De ved hvor let de øvelser der virker hver gang til træning, pludseligt kan gå galt, når man er i en konkurrence ring. De har selv prøvet det.
Bedømmelserne er en vigtig del af en konkurrence, men det er ikke den afgørende del af dog dancing. Det dog dancing i bund og grund handler om er, at have det sjovt med sin hund. Gennem dog dancing bliver I udfordret og når det er bedst, vil I udvikle et samarbejde og en relation, der overstiger noget du nogen siden havde drømt om. Det er det dog dancing kan gøre!
Så når du tager til din næste (eller måske din første) konkurrence, så prøv at lade være med at fokuserer for meget på de tal du får på et stykke papir. Hvis de bliver mindre vigtige, så bliver dansen og hunden og samværet mere vigtigt.