DOG DANCING Show og Performance Om at bringe en Heelwork To Music performance fra flot til WOW! Tekst: Emmy Marie Simonsen Foto: Denne artikel har tidligere været trykt i Hund og Træning

Når en lydig og veltrænet hund med en dygtig handler udfører et Heelwork To Music program, så er det smuk og imponerende at overvære, men engang imellem ser man en ekvipage, der formår lidt mere end de andre. En ekvipage, der kan få hårene til at rejse sig på armene af publikum og fremkalde latter eller tårer. Det er altid skønt at se en dygtig, velmotiveret hund arbejde, men for at få HTM det niveau højere op, der gør at det bliver WOW, skal der mere end blot lydighed og samarbejde til. Når HTM er bedst, så er det show og performance!

Træn så længe at det bliver let
Når man ser et af disse fantastisk HTM numre, som man husker mange år frem i tiden og som skiller sig fra alle de andre, så ser det altid legende let ud. Hund og handler ser begge fuldstændig afslappede ud når de optræder. Hemmeligheden bag dette er naturligvis både at træne rigtigt og tålmodigt. 'Legende let' tager tid at opnå – specielt når det der laves langt fra er let!

Det jeg typisk oplever, er, at mine hunde kan udføre deres tricks korrekt uden for programmet langt før de er klar til at udføre dem til musikken.

Start med at gøre dig helt klart, hvad det er du vil opnå. Hvordan skal det endelige resultat se ud. Modsat de fleste andre discipliner, så findes der i HTM ingen facitliste for hvordan de forskellige øvelser skal se ud (de 10 heelwork positioner undtaget). Derfor er du nødt til at opsætte dit eget succeskriterium for hvad det er du vil opnå og hvornår det er 'godt'.

Når du ved hvordan den endelige øvelse skal se ud, så beslut hvordan du vil indlære den. Gør dig nogen overvejelser inden du begynder at arbejde med hunden – det gælder om at forvirre den så lidt som muligt. Hvis det er en forholdsvis simpel øvelse du arbejder med som f.eks twist (hunden drejer rundt om sig selv), behøver du måske ikke forberede dig så grundigt, men efterhånden som I bliver mere rutinerede og ønsker at udfordre jer selv mere, så kan det være en god ide at lave en skriftlig handleplan, der kan hjælpe jer med at fastholde og nå målet.

Eksempel på handleplan: Mål: Hunden skal kunne zig zag'e mellem handlerens ben, mens denne går i takt til musikken og holder armene ud til siden. Delmål 1: Hunden skal gå mellem handleren ben, når denne tager et skridt. Metode: Hav hunde på højre side. Tag et skridt frem med venstre ben. Lok ved hjælp af en godbid hunden mellem benene og beløn med mad eller leg. Gentag, men hav hunden på venstre side og gå frem med højre ben. Giv kommandoen 'zig zag' når hunden krydser mellem handlerens ben. Det må regnes som succes, når når hunden af sig selv (med støtte fra zig zag kommandoen) går mellem handlerens ben, når denne tager et skridt frem. Delmål 2: Hunden skal zig zag'e mellem handlerens ben når denne går flere skridt fremad. Metode: Start som ved den første indlæring, men øg kriteriet, således at hunden nu skal zig zag'e mere end et skridt før den belønnes. Øg kriteriet således at hunden bevarer motivationen, men stadig udvikler og forbedre sig. Det må regnes som succes, når hunden kan zig zag'e flydende mindst 3 – 4 skridt mere end den skal kunne i programmet. Delmål 3: Hunden skal zig zag'e uden at lade sig påvirke af hvor handleren hænder befinder sig. Metode: Træn langsomt håndsignalerne væk. Start med at holde hænderne på lårene, før dem derefter gradvist op bag nakken og endelig ud til siden. Beløn evt. hunden ved at spytte godbidder ud fra munden til den, for at få fokus væk fra hænderne. Når du gør det sværere ved at hjælpe den mindre med håndtegn, er du nødt til at gøre det lettere på et andet punkt – ved at tage færre skridt (evt. kun et skridt) inden du belønner. Det må regnes som succes, når hunden kan zig zag'e flydende mindst 3 – 4 skridt mere end den skal kunne i programmet selv om handlerne holder hænderne ud til siden. Delmål 4: Hunden skal zig zag'e uden at lade sig påvirke af hvor handlerens hænder befinder sig i det tempo der kræves i programmet. Metode: Øg eller sænk langsomt tempoet indtil det passer med den rytme, der skal bruges i programmet. Nogen gange reagerer hunden ikke helt som man forventer og så må man tilpasse sin handleplan. F.eks. begynder nogen hunde at bide deres handlere i lårene når de begynder at tænde på at zig zag'e. Det vil typisk ske når man træner frem mod delmål 3 og er det tilfældet, må man have et delmål 2A. Delmål 2A: Hunden skal zig zag'e mellem handlerens ben når denne går flere skridt fremad UDEN at nappe handleren i lårene. Metode: Start som ved den første indlæring, men øg kriteriet, således at hunden nu skal zig zag'e mere end et skridt før den belønnes. Øg kriteriet således at hunden bevarer motivationen, men stadig udvikler og forbedre sig. Hvis hunden napper handleren i benet, afbrydes samarbejdet straks med en venlig, men bestemt 'Forkert!' kommando – straks efterfulgt at en 'Sit!' kommando. Når hunden sidder, vender handleren ryggen til hunden og venter ½ minut, hvorefter træningen genoptages som om intet var hændt. Kæmpe ros og belønning, hvis hunden zig zag'er uden at nappe.

Træn alle de nye tricks separat uden musikken. Hundens skal kunne udføre de enkelte tricks flydende og uden at tøve, før I begynder at kæde noget sammen.

Det er nemlig næste skridt - at kunne linke eller kæde de forskellige tricks sammen til en helhed. Det er stadig bedst at træne uden musikken. I starten, når man prøver at flette alting sammen til en helhed, vil ens timing slet ikke holde og det er svært ikke at forsøge at følge musikken, hvis den er der.

Træn ikke nødvendigvis hele programmet på en gang. Vælg små sekvenser ud og få dem til at fungere. Træn f.eks. '6 skridt zig zag – hunden ender på venstre side – 2 twist – hunden mellem handlerens ben – hunden ender på højre side – 2 twist' og belønning! Eller endnu kortere sekvenser '6 skridt zig zag – hunden ender på venstre side – 2 twist' og beløn.

Det der er vigtigt er, at du får trænet dine links mellem øvelserne lige så meget som selve øvelserne. Selvfølgelig skal hunden kunne udføre de tricks I har valgt at putte i jeres program, men for at få den flydende WOW performance, som vi stræber efter, skal det der kæder tricksene sammen fungerer lige så godt.

Når hunden kan alle tricks og alle links, kan det hele sættes sammen og den sidste ingrediens tilføjes… Musikken!

Når musikken kommer på, falder det hele fra hinanden igen!!! Det går hurtigere end man er vant til, der er mindre tid til links, man har ikke tid til at rette fejltagelser og misforståelser, tricks kikser og det som man troede ville passe perfekt til musikken, holder slet ikke.

Fat mod! Det skal nok komme! Sæt musikken på 'repeat' (de fleste CD afspillere har en gentage funktion) og træn små sekvenser. Træn lige som du gjorde uden musikken. '6 Skridt zig zag – hunden ender på venstre side – 2 twist – hunden mellem handlerens ben – hunden ender på højre side – 2 twist' og belønning! Musikken spiller videre mens du belønner, så når I er klar til at fortsætte, vil musikken fortælle jer hvilken sekvens I nu skal træne. Fortsæt programmet der hvor musikken er nået til. Træn endnu en lille sekvens og beløn så. Langsomt kan I træne længere sekvenser og jeres timing vil blive bedre og bedre, indtil den dag, hvor I gennemføre hele programmet til musikken… KÆMPE BELØNNING!!!! :-)

Det der i starten virker svært, vil efterhånden blive lettere og mere flydende. Timingen vil komme til at passe og de små kiks vil blive færre og når de alligevel kommer, vil det blive letter at komme videre i programmet uden at det ødelægger flow og helhed. Og så er det tid til at tage ud og optræde!

Det er i øvrigt min erfaring at lige meget hvor længe man har trænet, så er ens første offentlige optrædener aldrig 'lige i øjet'. Der er altid noget der er anderledes når der er publikum på – og altid noget der lige skal rettes til – så lad ikke det slå jer ud :-) .

Gør træningen sværere end konkurrence situationen
Når en ekvipage optræder med samme program en hel sæson, er der en vis risiko for, at hunden kommer til at kede sig. Typisk vælger man musik sidst på efteråret og begynder at arbejde med koreografi. Derefter har man vinteren til at træne.

Vinteren er en udfordrende periode for både hund og handler. Alting er svært og ingenting synes at hænge sammen. Der er altid noget der skal forbedres og tilpasses. Det kan være enormt frustrerende at prøve at få et nyt program til at fungere, men det er en udfordring og hund og handler vokser med opgaven. Næsten hver eneste træningssession byder på små fremskridt.

Det er svært, men fordi det er svært, er det også spændende og sjovt. Hund og handler er på 'tæerne' fordi de bliver udfordret.

Og så kommer sommeren og man optræder med programmet ved konkurrencer og opvisninger. Det hele skal holdes ved lige og der indføres små ændringer, men man kommer meget let til, at kører samme program igennem igen og igen. For handleren kan det være svært at holde træningsgejsten oppe – 'Vi kan det jo godt' tænker man. Og fordi programmet er så gennemtrænet, at det er blevet let for hunden at udføre, begynder den at kede sig.

Når en hund keder sig kan der ske flere ting.

Nogen hunde begynder at sjuske. De ved hvad de skal og det kræver ikke den store indsats fra dem, så de begynder at koncentrere sig om alt muligt andet. Desværre er de ikke helt så gode som de selv tror. De har faktisk brug for at koncentrere sig og når de ikke gør det, begynder de at kikse tricks, som de ellers er gode til.

Andre hunde beslutter sig for selv at gøre opgaven mere interessant. De begynder at udbygge øvelserne og tilføje små bonus tricks hist og pist. Det er for så vidt godt nok – bortset fra at den oprindelige koreografi jo passede perfekt til musikken og det er sjældent at hundens egne små indfald også gør det. Og ydermere så ved mange hunde godt, at sandsynligheden for en god belønning i den daglige træning er større, hvis de holder sig til programmet, så det er typisk midt i en optræden for et publikum, at de præsenterer deres nye tanker om koreografi for deres handlere.

Og så er der hunde, der ganske simpelt mister motivationen, hvis det bliver for let. Hvis ikke handleren kan komme med nogen udfordrende og spændende opgaver, vil hunden hellere selv finde på noget at lave.

Eller hunden begynder at gø – en del hunde krydre arbejdet med gøen når de keder sig.

Kort sagt; det er skidt for hund og skidt for handler, hvis træningen bliver rutine.

En metode til at undgå dette er, altid at gøre træningen sværere end konkurrencer/opvisninger.

Prøv at træne dit program med hænderne i lommen og se om hunden kan udføre det uden håndsignaler. Træn midt på torvet i en større provinsby eller på parkeringspladsen foran det lokale supermarked. Spil musikken, men byt om på alle tricksene, for at lære hunden at selv om den genkender musikken, er det ikke sikkert at den ved hvad I skal. Få venner og familie til at prøve at distraherer hunden mens I træner. Du kunne f.eks. inviterer til grill aften og underholde med jeres program, mens 'publikum' kalder på hunden og spiser hotdogs langs ringsiden.

Sørg for at være uforudsigelig. Dette skal ikke forstås negativt – naturligvis skal din hund kunne stole på dig. Den må bare ikke tro at den ved præcis hvad der skal ske når I går ud og træner. Hver eneste træningssession skal være spændende og udfordrende for den.

En anden fordel ved at udfordre hunden i træningssituationen er, at den vil finde konkurrencesituationen let og det giver den overskud til at håndterer en nervøs handler, børn der leger ved ringsiden og en hård 'dæk' kommando fra lydighedsringen ved siden af.

Originale ideer
En ting er, at træningen skal være i orden for at få en udførelse der WOWer publikum, men hvis du virkelig vil have folk op af stolene, skal du gøre noget som er anderledes og som ikke ligner det alle andre gør. Vær original.

Først og fremmest, så vær kritisk i dit valg af musik. 'I don't feel like dancing' kan være glimrende musik, men den har været brugt utallige gange af kendte og mindre kendte ekvipager. Selvfølgelig kan du gøre det bedre end alle andre, men det er svært at være original med noget der er set mange gange før.

Vælg musik der inspirer dig – enten pga. musikken eller pga. den historie den fortæller. Hvis musikken er rigtig, vil ideerne komme myldrende helt af sig selv.

Vær også kreativ i dit valg af rekvisit og i din måde at udnytte rekvisitten – en spændende rekvisit vil altid vække publikums opmærksomhed.

Min Border Collie Whisper og jeg optræder i år til temaet fra Olsen Banden. Musikken i sig selv er ret ensformig og fyldt med gentagelser, men historien er fantastisk og gav mig massere af ideer at arbejde med. Vores rekvisitter er en jordmodertaske, en bowler hat, et Franz Jäger pengeskab og et stetoskop. Vi danser os gennem et kup – Whisper henter tasken, tager stetoskopet op, holder vagt mens jeg åbner pengeskabet, Whisper tømmer det og sammen sniger vi os væk. Vi når lige at fejre vores vellykkede røveri med en række muntre hop og spring, inden politiet i bedste Olsen stil dukker op… I kender selv slutningen!

Husk at selv om du vælger at fortælle en historie, må du ikke gå på kompromis med musikken. Vigtige højdepunkter og skift i musikken skal fremhæves og selv det bedste og mest originale trick i verden gør ikke programmet bedre, hvis ikke det tager udgangspunkt i musikken.

Prøv at se dette HTM program:

 
Kath Hardman og Tipp

Bemærk hvordan hver eneste tone understreges af hundens eller handlerens bevægelser. Der sættes ikke en fod i jorden, der ikke passer til musikken.

For mig er en superb fortolkning en af de virkelig store forskelle på de gode programmer og de programmer der får mig til at tænke WOW. Det er når hund og handlers bevægelser bliver et med musikken, at magien opstår.

Spil din egen rolle
Når du har koreograferet et originalt program og trænet hunden til at udføre det, er det tid til at give den en ekstra tand. Forskellen på et godt program og et WOW program ligger bla. i, at både hund og handler performer.

Attilas programmer er helt unikke på dette punkt. Hans verdensberømte Charlie Chaplin program kan ses her:

Også Richard Curtis er dygtig til selv at spille sin rolle i showet. Hans program til ' Make em Laugh'vandt Crufts 2006:

 

De 2 først nævnte programmer er begge Freestyle programmer og naturligvis giver den frihed som Freestyle byder på, en fordel når det gælder om selv at optræde, men også i HTM kan handlerens egen optræden bidrage til programmets helhedsindtryk.

Det følgende videoklip er af Kath Hardman, der i bogstaveligste forstand danser til irsk folkemusik 'Dueling Violins'. Hun har taget lektioner i irsk dans, for at kunne lave dette program. Hun bevæger sig med de traditionelle høje benløft og holder armene ned langs siden. Forstil jer samme program, hvor Kath bare gik almindeligt. Det ville ikke være nær så spektakulært. Kaths performance bringer programmet fra godt til WOW!

 

Der er ingen der forventer, at man performer på det niveau i sin første optræden. At nå dertil tager lang tid og målrettet træning. Men det er stadig godt at lade sig inspirere af.

Tænk over hvor du kan gøre noget mere, for at give jeres performance et ekstra pift. Ved at følge de enkle råd nedenfor, er du allerede godt på vej:

Tema og kostume
Når vi snakker show og performance er et kostume der matcher musikkens tema et absolut MUST! Tænk igen på videoklippene fra før. Ville Charlie Chaplin have givet sammen mening hvis det havde været udført i jeans og fleecetrøje? Nej! Eller Irsk dans i arbejdstøj? Heller ikke! Man behøver ikke bruge en formue på kostumer, men gør lidt ud af det. Gå i genbrugsforretninger eller snak med en veninde, der er god til at sy.

Man behøver ikke en dyr heldragt for at få kostumet til at matche muskken...

- Langt mindre kan gøre det...

Mental forberedelse

Når du har gjort alt hvad du kan – rent praktisk – for at få en super performance; koreograferet et godt og originalt program, udnyttet din rekvisit på en spændende måde, trænet så I kan udføre det flydende, planlagt din egen optræden og fundet det helt rigtige kostume… så er der lige den sidste ting. Det der gør, at I rent faktisk kan yde jeres bedste når I går i ringen… Det handler om din indstilling!

Forbered dig mentalt på at I skal være på og lave jeres lives bedste performance! Hver eneste gang I går i ringen, er det for at lave det bedste show I overhovedet kan lave. Jo mere overskud og selvtillid du har, jo bedre bliver jeres show. Du skal tro på jer, glæde dig til jeres tid i ringen og nyde hvert sekund foran publikum og dommere.

Jeg har et par små ideer, som jeg bruger når jeg forbereder mig til en konkurrence. Først og fremmest er det forbudt at tænke og tale negativt om en tidligere eller fremtidig præstation. Hvis noget ikke går som planlagt, kan man med fordel analysere hvad der gik galt, men følelsesladede udtryk som 'Vi stank' eller 'Øv hvor gik det dårligt' vil ikke forbedre det allerede kiksede program og det gavner i hvert fald ikke fremtidige shows.

Tal positive til dig selv om din tid i ringen. Sætninger jeg ofte bruger når jeg forbereder mig på at gå i ringen er 'Det er min ring og mit publikum', 'Jeg glæder mig til at optræde' eller 'I dag vil vi lave den bedste opvisning nogensinde'. Det virker lidt tåbeligt, men det øger min selvtillid og forbedre dermed min performance.

Jeg visualiserer også det perfekte program. Jeg ser en fejlfri performance for mig – en performance hvor alt kører. Jeg smiler og har øjenkontakt med dommere og publikum, hunden arbejder uafhængigt at mine håndsignaler, vi er begge fokuserede og 'på'. Jo oftere min hjerne ser en strålende opvisning, jo mere overbevist bliver den om at det er netop det der vil ske inde i ringen.

En rent praktisk ting jeg gør, er at forestille mig en dør. Jeg træder ind i ringen, hilser smilende på dommerne og så vender jeg mig om og går gennem en dør ind i en verden, hvor der kun er plads til mig, min hund og vores musik. Vi danser fordi vi elsker at gøre det. Dommere og publikum eksisterer ikke. Det er fantastisk, når man kan gøre noget ene og alene fordi man elsker at gøre det.

Jeg fik fornyeligt bevis for hvor vigtig min mentale tilstand er for hele vores performance. Ved DKKs konkurrence i Hillerød havde jeg sat mig selv op til at skulle ind og yde mit allerbedste med min gamle Border Collie Robbie. Han manglede et certifikat og så ville han være HTM Champion. Som medlem af DKKs HTM udvalg, er der meget at gøre ved de officielle konkurrencer og netop som vi skulle i ringen, kom der noget i vejen. Kort tid efter gjorde vi igen klar, men både Robbie og jeg havde tabt vores fokus. Robbie bakkede nærmest ud af ringen og jeg tog legetøjet frem, før vi overhovedet var kommet i gang med vores program. Diskvalificeret.

Jeg var skuffet og ked af det og formåede ikke at ryste det af mig. Ingen af mine programmer hang sammen den dag. Min hunde var ukoncentrerede og det samme var jeg. Mit humør og min indstilling blev værre for hver gang jeg var i ringen og det samme blev mine shows.

Inden næste konkurrence satte jeg ekstra fokus på min egen attitude og havde genfundet min positive indstilling. Det afspejledes straks på mine hunde, der var tilbage i deres vante form – og Robbie blev i øvrigt HTM Champion :-).